Over de seneste 5 uger har jeg været personlig træner og løbetræner for U15-fodboldspiller Max Philip Volhøj, som til dagligt spiller for FC Helsingør.
Max’ mål var at komme i bedre form, få en god løbeteknik og blive hurtig på 10- og 30-meter sprint.
Efter første træning har jeg trænet ham en gang om ugen á 1 times varighed, og ud over det har Max kørt selvtræning 2 gange om ugen á 30 til 45 minutter.
Træningen har været meget varieret ud fra Max´ mål, så der er både blevet trænet løbeteknik, korte sprint-intervaller, agility-øvelser på stige og kegler, korte 5- og 10-meter vendingsskift og selvfølgelig tid mellem 10- og 30-meter sprint.
I dag var sidste gang jeg trænede Max, og på KUN 5 uger er han faktisk blevet hurtigere på 10- og 30 meter, og han har selv kunne mærke en markant forbedring i sin form.
Før vi startede løb Max 10 meter på 2,107 sekund. I dag løber han den på 2.099 sek. På 30 meter løb han den på 4,88 sek. i dag løber han den på 4.74 sek.
HUSK på, at Max og jeg kun har trænet sammen i 5 uger, så det er begrænset, hvor hurtig man kan forbedre sig. Men fra vi startede og til vi sluttede sidste træning af er der klart sket en stor forbedring, når man ser på tiderne
Efterfølgende har jeg snakket med Max, og han har også kunne se og mærke en betydelig stor forskel, når han spiller fodboldkampe og træner hos FC Helsingør.
Jeg kan se – og det siger Max også – at der er sket rigtig meget både mentalt og fysisk.
Nu gælder det for Max, at han skal blive ved med at selvtræne 2 gange om ugen, så han holder sprinttræningen ved lige og opholder grundformen og hurtigheden fremadrettet – jeg glæder mig til at følge ham og hans fremadrettede udvikling.
Skal jeg også træne dit barn?
Jeg har allerede trænet mange talentfulde, unge fodboldspillere, og jeg tager gerne en uforpligtende dialog med dig om træning af dit barn, så han eller hun får forfinet sin hurtighed, eksplosion, power og ikke mindst sin løbeteknik.
Jeg tilrettelægger altid træningen ud fra de mål og ambitioner, du og dit barn har, så barnet altid får et skræddersyet forløb med fokus på lige præcis hans eller hendes udfordring eller ønske.
Du er velkommen til at ringe til mig på telefon 50 42 58 16 eller alternativt booke et gratis onlinemøde á 30 minutters varighed, hvor vi sammen snakker om dine ambitioner for dit barn.
Foredrag til fodboldklubber
Vidste du, at jeg holder foredrag specifikt målrettet fodboldklubber? Mit foredrag henvender sig til unge fodboldspillere mellem U10 og U19 samt deres forældre og fodboldtrænere.
Du vælger mellem en times foredrag eller en times foredrag inklusive 2 timers workshop, hvor jeg træner med de unge fodboldspillere og lærer dem teknikker, der vil forbedre deres løb, mobilitet, effektivitet og teknik.
Du læser mere om mit foredrag til fodboldklubber her


