Partræningsforløb med to Brøndby IF-fodboldspillere over sommerferien
Du bruger måske sommerferien med familien på en solskinsstrand med en lækker drink i hånden og nyder livet – men det er der ikke plads til hjemme i Danmark. I hvert fald ikke for de to unge fodboldspillere Danial og Aneeq, der har hver deres målsætning for sommerens træning med mig.
For de superseje fodboldspillere Danial og Aneeq står den på personlig løbetræning, og drengene har to forskellige mål med deres træning. U11-fodboldspiller Danial ønsker at blive en hurtigere fodboldspiller, så han kan slå sine konkurrenter på fodboldbanen og U9-fodboldspiller Aneeq ønsker at tabe 5 kg over de næste 10 uger og komme i god fysisk form.
De to træningsforløb har jeg baseret på 2 x ugentlig træning over de næste 10 uger. Træningen består af en kombination af styrketræning med ens egen kropsvægt og intervaltræning bestående af 10, 30, 200 og 400 meter intervaller.
Danial og Aneeq træner sammen styrketræning med TRX og uden vægt. Det, at drengene træner sammen, fungerer rigtig godt, fordi de på den måde også kan være med til at presse hinanden og derfor også få endnu mere ud af deres træningssessioner.
Når den står på intervaltræning, er det er noget andet. Der bliver de to drenge trænet hver for sig, så jeg kan presse dem optimalt ud fra deres individuelle mål. Da intervallerne ikke er de samme under træningsforløbet på de to drenge, har jeg også skræddersyet intervaltræningen for hver af dem ud fra deres nuværende form og fysiske formåen.
Aneeq skal tabe sig cirka 5 kilo, så han træner udholdenhedstræning over længere distancer, som svarer til 200 og 400 meter til at starte med. Med denne form for træning forbrænder Aneeq en masse kalorier undervejs, hvilket vil hjælpe ham med at nå sit mål om et vægttab på 5 kilo hurtigere.
Danial har brug for speed, hurtighed og masser af eksplosivitet, så han kan blive en hurtig Brøndby IF fodboldspiller mellem 5 til 30 meter. Derfor bærer hans træningsprogram præg af, at han skal træne kortere distancer end Aneeq, men at han til gengæld skal løbe distancerne hurtigere.
Få en gratis snak med mig om dit træningsprogram
Det er vigtigt, at du får et træningsprogram, der er skræddersyet til din nuværende form og til dine mål for træningen – hvad enten det er at løbe hurtigere, tabe dig eller blive stærkere – ligesom at jeg har lagt individuelle intervalprogrammer for Danial og Aneeq.
Derfor anbefaler jeg dig også at tage en gratis og uforpligtende snak med mig om dine ønsker og mål for din træning, for på den måde kan jeg også give dig de bedste råd til, hvad du skal have fokus på. Og vælger du mig som din personlige træner, garanterer jeg dig, at du får et effektivt træningsprogram, personlig træning, der virkelig rykker dig, og at du med mig når dit mål.
Book et 30-minutters uforpligtende møde med mig ved at følge linket her
Jeg glæder mig til at snakke med dig og høre om dine træningsmål.


